Børnenes univers

Børn nyder at komme i hyttens og skovens særlige univers.

I Hytten arbejder vi både med det der driller, og udfordrer og har fokus på det, som barnet er god til og synes er rart og sjovt.

Måske trives dit barn ikke godt, har svært ved at falde i søvn, er ængstelig, vred eller trist eller har symptomer på fobi, angst eller stress.
(Er dit barn overvægtigt eller på vej til at blive det, se længere nede.)

Det kan være kropslige reaktioner som ondt i maven, ondt i hovedet, smerter i muskler og led, at hjertet banker hurtigt eller hårdt, uro i kroppen, trang til at skulle tisse ofte, forstoppelse eller tynd mave, nedsat lyst til mad eller lyst til mad det meste af tiden.

Ofte driller hjernen også og bekymrer sig om alt muligt, lige fra dagen i går til hele verden, og alt det der kan gå galt. Det kan godt blive rigtig svært at falde i søvn med alle de tanker, og nogle gange vil kroppen heller ikke ligge stille, når tankerne kører så meget rundt.

Og så er der alle følelserne!
Man kan godt blive meget sur og vred eller bange, især når både kroppen og hjernen driller. Og når Bange flytter ind, kan den godt være svært at få ud igen. Man kan blive rigtig bange for mange ting, der slet ikke er farlige; dyr, ting, steder, at være alene, at sove ude, at køre bil, at møde nye mennesker, osv.

Oftes er symptomerne naturlige reaktioner. Der er ikke noget i vejen med dit barn - det er hjernen og kroppen, der prøver at passe på barnet, med kamp- og flugtrespons.

Kroppen, hjernen og følelserne er venner og ét system.
Derfor bliver det så vigtigt, at drage omsorg og hjælpe dem alle på een gang for at dit barn kan får det bedre.

Genkender du nogen af ovenstående udfordringer hos dit barn? og kan du se det værdifulde i at arbejde med både hjertet, hjernen og kroppen?  - så giv mig et kald.

"Jeg har været bange for at være alene hjemme, og bange for at være alene i et rum, og bange for mørke.
Jeg har været i Hytteterapien 2 gange, for at tappe det væk. Nu kan jeg være alene hjemme, og være alene i hele huset, og tør gå udenfor når det er mørkt."

Den modige, 11 år

Vi starter altid med en tur i skoven, det er en god måde at mødes på.

I Hytten tegner og taler vi om hvordan kroppen, hjernen og hjertet snakker sammen og er venner.
Vi taler om Alarmpæren og Søhesten og om hvordan alarmpæreren lyser hele kroppen, hjernen og følelserne op, når vi bliver sure, bange og kede af det. Og vi taler om alle de gode forpustede, kærlige og virkelig sjove Søheste Vitaminer, som får os til at blive glade og finde ro, tryghed og selvværd.

Nogle gange kan det bedste være at blive pakket dejligt ind i et tæppe, og få trykmassage eller blide strøg fra top til tå for at få ro og velvære. 

I hytteterapien arbejder vi med både fysisk og mental styrketræning.
Vi bruger tapping til at berolige hjerte, hjerne og krop. Nogle gange kan det være svært at sætte ord på det der udfordrer, og det er helt fint - her er TegneTapping en meget hjælpsomt teknik til at få det "farlige" og svære tappet ud, og trygheden og selvværdet tappes ind.

- og nogen gange rister vi en skumfidus over bålet.

Vi samarbejder om at lave hver session, så det bliver trygt og godt for dit barn.

Inden dit barn kommer her, ønsker jeg meget at du / I som forældre, vil komme til en session i hytten først.
For mig er det betydningsfuldt, at I møder mig og hører om den måde jeg arbejder på, forud for at I kommer med jeres barn.

Allermest ønsker jeg det i forhold til at få skabt balance og ro i jer omkring jeres barns udfordring, som en grundsten for at I kan støtte jeres barn bedst muligt.

OG - nogen gange viser det sig, at den bedste løsning er, at det blot er jer som forældre, der tager nogle sessioner, hvorefter I selv bliver de bedste til at hjælpe jeres barn.

EFT, også kaldt Tapping, står for Emotionel Friheds Teknik. Det er en  effektiv teknik til at berolige både tanker, følelser og ubehag i kroppen i forbindelse med fobier, dårlige oplevelser, bekymringer, søvnproblemer, angst mm. Og så er det nemt selv at arbejde videre med hjemme.   

"Jeg var så imponeret over hvordan jeg havde det efter jeg var hos dig, at jeg har svært ved at beskrive det. Nu har jeg prøvet at gøre noget af det du havde vist mig med min datter - en dag hun havde det svært - og det virkede rigtig godt"

Mor til datter med angst

Du er meget velkommen til at ringe og tale om de ting der udfordrer dit barn, så vi kan kigge på muligheder.

Sessionerne er på 1 1/2 time, så der er tid og ro til at arbejde på både det fysiske og følelsesmæssige niveau og jeg har erfaret, at det giver kortere forløb

Pris pr. session 1250,- 

Boost dit barns selvværd - et forløb for barnet

Et forløb på 10 sessioner, hvor vi skal have fyret op under dit barns tro på sig selv, selvaccept og tillid til at der er ikke noget i vejen med mig.

Vi hjælper dit barn til ro og tryghed, glæde og grin, velvære og håb.

Vi gør det med naturvidenskaben i hånden, ved at stimulere hjerte, hjerne og krop, til at producere og udskille de hormoner, der giver os ro og glæde og lykkefølelse. Og ligeledes de hormoner der dæmper stress, angst og bekymringer. Vi tegner det hele undervejs, så det er nemt for barnet at forstå hvad der sker indeni, og hvordan kroppen reagerer på tanker, følelser og oplevelser.

Vi taler om det fysiske hjerte, og det følelsesmæssige hjerte.
Det fysiske hjerte skal have masser af omsorg i forhold til at pumpe stille og roligt til nærvær, hygge og dejlig berøring.
Omvendt skal det også have hjælp til at pumpe vildt og hårdt af sjov, bevægelse og storgrineri.
Det følelsesmæssige hjerte skal have hjælp til at forløse det, der gør bange og bekymret, og det der gør ked af det. Her hjælper Hyttebamsen, som er god at tappe med, og som også kan tappe selvværd og håb ind.

I sessionerne hjælper vi dit barn med at se og kende sine egne styrker.

Vi finder dit barns kærlighedssprog, så det bliver nemt for dig, som forælder, at tale lige præcis det sprog, så dit barn kan føle sig elsket.

Lige uden for Hytteterapien ligger skoven. Med skrænter, væltede træstammer, stejle bakker og bækken, som vi kan inddrage i forløbet.
Måske skal vi stege en skumfidus eller to over bålet, på den anden side af hytten.

I forløbet får barnet sin egen bog, til at gemme på gode oplevelser, sit eget Massagetæppe, og sin egen Tappebamse, så I nemt kan arbejde videre hjemme. 

Den første session, samt en session midtvejs, er øremærket til dig, som forælder, for at sikre at du føler dig godt klædt på, til at støtte dit barn i processen og efter endt forløb.

Forløb på 10 sessioner á 1,5 time 12.500 kr

Ringe meget gerne, så kan vi drøfte mulighederne for dit barn.

Er dit barn overvægtig eller på vej til at blive det?

OG ønsker I at hjælpe jeres barn til mere sundhed mentalt og fysisk uden fokus på vægt og kalorier? 

SÅ ring meget gerne 22275027 og hør hvordan vi kan samarbejde på en sjov, sund og naturlig måde.

Som fysioterapeut, coach og terapeut er mit udgangspunkt at arbejde ind i den stærke sammenhæng mellem Hjerte, Hjerne & Krop.

Jeg ønsker at se børn blomstre
SÅ v
i går på opdagelse i barnets mentale og fysiske styrker.
Vi styrke glæden, trygheden, selvværdet, lysten til at bevæge sig og stoltheden. Vi hjælper dit barn med at få boostet den gode sunde spiral i tanker, følelser og fysiologi.

Negative tanker som "jeg-er-ikke-go-nok" eller hva-tænker-de-andre" og følelser som mindreværd, flovhed, skam, ked af det og vrede, er et selvforstærkende mønster. Jeg tror på at dette mønster har en negativ fysiologisk virkning, som er med til at øge eller fastholde overvægten. Vi arbejder derfor omsorgsfuldt gennem Tegne Tapping Teknik med at forløse de negative tanker og følelser som barnet har om sig selv og sin krop. 

Når jeres barn kommer her starter vi med at se skoven. Det er et godt sted at mødes.

Bagefter går vi i hytten, hvor jeg gerne vil snakke og tegne sammen med jeres barn om hvordan vores tanker, følelser og krop er venner og samarbejder.

Vi kigger på hvordan dit barn kan få en masse gode “Søhestevitaminer” hver dag. Der er De forpustede, De kærlige, De virkelige sjove og mange flere. 

Søhestevitaminer er ikke noget vi kan købe eller spise os til, det er en masse dejlige ting vi selv skal lave.
Når vi får Søhestevitaminer hver dag, hjælper vi både hjerte, hjerne og krop ind i en positiv selvforstærkende spiral.

Herefter laver vi de aktiviteter som er bedst for jeres barn, i den givne session.
Det kan være:
- at vi løber ned til bækken, udfordrer hinanden i sjipning, går på opdagelse på skrænterne og aftaler en fysisk challenge for den kommende uge
- at vi arbejder med tegne tapping teknik i forhold til at få bearbejdet og sluppet negative følelser 
- at vi slår massagebriksen op og afslutter med, at jeres barn bliver pakket dejligt ind i et tæppe og får trykmassage eller strygninger fra top til tå
- måske slutter vi af med at gå ned til bålet og stege æblestykker og runde sessionen af her.

For at lave det bedste forløb for jeres barn vil jeg gerne starte med at mødes med jer forældre.
Her vil jeg først og fremmest gerne høre mere om jeres barn, for at kunne planlægge det bedste forløb for ham eller hende.

Vi laver en tidslinje over jeres barns liv og udvikling, og kigger på jeres barns trivsel - fysisk, psykisk og socialt.

Derudover vil jeg gerne fortælle om den stærke sammenhæng der er mellem tanker, følelser og krop. Vi kigger på hvordan I helt konkret kan booste jeres barn mentalt og fysiologisk i dagligdagen, så I fra første session har flere forskellige konkrete redskaber med hjem.

Jeg anbefaler en session på 1 1/2 time, så der er god tid - tid til nærvær og fordybelse - tid at arbejde både på det fysiske og mentale plan.

Pris pr session 1250,-

Ring meget gerne, så kan vi kigge på hvordan vi sammen kan hjælpe dit barn.

Boost dit barns trivsel og selvværd - en workshop for forældre

Med udgangspunkt i kroppen, naturen og glæden. En workshop for forældre.

På workshoppen skal vi se på hvordan I, som forældre, kan give netop jeres barn de vigtige vitaminer: 

  • de forpustede
  • de kærlige, og
  • de virkelige sjove

Det er disse “vitaminer”, som stimulerer kroppen til at producere alle de hormoner, der dæmper bekymringer, uro, overtænkning, stress, angst og dårligt selvværd. 
Samtidig er det netop også disse vitaminer, der stimulerer kroppen til at producere de hormoner, der giver glæde, ro, afslappethed, lykkefølelse, lyst til social samvær, selvværd og god søvn.

På workshoppen gør vi det ultra nemt, både at forstå og huske, samt at føre det med over i jeres dagligdag lige med det samme. Vi skal tale, tegne og afprøve det hele.

Vi prøver hvordan vi kan få hjertet til at pumpe roligt og trygt, mens der gives lette og dybe tryk fra top til tå, som øger afslapning og velvære i tanker og krop.
Omvendt prøver vi hvordan vi kan få hjertet til at pumpe sundt og hårdt ved at bevæge os. 

Derudover skal vi finde jeres barns styrker og kærlighedssprog - I får mulighed for at anerkende det hos jeres barn, og give kærlighed på frekvenser jeres barn kan mærke.

Vi har fokus på at I kan bruge det hele, så det er sjovt for jeres barn (ellers virker det ikke), og med tilpas udfordring.

Ja og så har vi jo som forældre brug for nøjagtig de samme vitaminer...

Tag tøj og sko på, så det både er behageligt at ligge på briksen, og at gå i skoven. 

Ring meget gerne, så kan vi sammen kan finde ud af om det er noget for jer - gratis forsamtale.

Fobi

"Jeg har været bange for edderkopper, og kunne slet ikke koncentrere mig hvis der var en eddderkop i rummet.
Så lavede jeg Tappping sammen med Helle, og efter 15 min. turde jeg allerede tage 2 edderkopper op af et glas, og have dem til at kravle på min arm. De er faktisk ret interessante at kigge på, og de har hår på benene."

Pige, 10 år

Allergi

"Jeg har haft allergi siden jeg var lille, og blev bare så træt af at mine øjnene kløede, og at jeg skulle pudse næse hele tiden.
Jeg vidste ikke om tappping kunne hjælpe, men efter 20 min. fik jeg det meget bedre, og mine øjne klarede helt op og det blev bedre med næsen.
Jeg har fortsat lidt allergi, men det er meget meget bedre, og det tog kun 20 min. Og nu kan jeg selv tappe på det."

"Jeg får lyst til at prøve tapping til noget mere."

15 årig

Svært ved at falde i søvn

"Mange tak for besøget i hytten. Det var så dejligt at have ham med til dig - han vil helt vildt gerne igen, og er så glad for sit nye bløde tæppe.
Han er blevet mere rolig når han skal sove, og falder hurtigere i søvn."

Mor til 8 årig dreng

HytteTerapi v/ Helle Sivebæk

Østerlidevej 9, 7100 Vejle

Mail må ikke indeholder personfølsomme oplysninger